Brørup kirkes historie
 |
Så vidt man ved, har de første mennesker slået sig ned her på
egnen for ca. 9000 år siden. De kom sydfra og rykkede nordpå i takt med, at isen
smeltede bort og temperaturerne steg, så det var til at være her.
De første år ved vi ikke meget om. Der er en del minder fra
stenalderen, men mest øjensynlig var dog broncealderen med et stort antal
broncealderhøje, hvoraf den nærmeste lå tæt opad kirken, men for længst er pløjet
ned.
De første kirker i Danmark stammer fra omkring år 900 og var lavet af træ. Da Brørup gl. kirke blev restaureret i midten af 1900 tallet, fandt man tydelige spor af stolpehuller og enkelte planker, som blev kørt til Nationalmuseet i København, hvor de er gemt-og måske glemt ?
Der har stået mindst én trækirke på stedet, måske to, hvad flere spor kunne tyde på. Måske stod her allerede en kirke i slutningen af vikingetiden. Den anden eller tredje kirke var en stenkirke formodentligt fra 1200 tallet. Nogle af stenene i den nuværende kirke fra 1400 tallet stammer fra den og så i øvrigt også den øverste del af døbefonten. Selve foden kan ses ved indgangen vest for våbenhuset. Det sikre er, at kirken ikke hed Brørup kirke, men måske Bryddorp, som var stedsbetegnelsen til omkring begyndelsen af 1300 tallet. |
|
 Udvendig bemærker man en tilmuret kvindedør i nordsiden og en palmesmykket overligger på et af vinduerne. |
||
| Det følgende er en kort introduktion til den nuværende kirke, som den fremstår efter en omfattende restaurering i midten af forrige århundrede. | ||
 |
Vi begynder med altertavlen, som er fra 1589, dog
er billedet fra 1906 og malet af en lokal kunstner, Hans Agersnap.
Det viser angstnatten i Getsemane have under overskriften:” Fader, ske ikke min vilje, men din. ” Og underskriften: ” Men en engel fra himlen viste sig for ham og styrkede ham. ”
Alteret Ved højmessen står der på alteret en kalk, som har sin helt egen historie. Den stammer fra 1689, og er skænket af Niels Christensøn og hustru Kirsten Rasmusdatter i Surhave. Den er restaureret efter et tyveri i 1746 og påført følgende inskription: ”På Herrens bord til æres Kar en gavmild haand mig sendte. Men bæged Tiuve fingre bar mig bort, dog Tiufen brændte sig på mit ran. Thi samme nat hand underlig blev greven, i Ribe-fængsel blev hand sat, hands dom lå færdig Skreven. Ved Øxe -hug af bøddelhaand for Kirke Ran at bøde. Dog midlertid udgik hands Aand, Gud ved hvordan hand døde. På ny jeg da er pyntet næt, forgyldet og forbedret, Fru Bacman har bekostet det og derved Templet hædret. ”Gud derfor lædske hendes Sjæl, fordi hun Herrens bæger har Ziret. Gid hun ævig vel med Livsens kalk sig qvæger. ”I midten af 1990- erne blev den forgyldt indvendigt og er af stor skønhed, når den fanger morgensolen i bægeret. På alteret står to lysestager skænket 1734 af en af kirkens præster, og mellem de to en syvarmet lysestage fra 1863. |
|
 |
||
 |
Mod nordvæggen ses en skriftestol, som oprindeligt har stået ved siden af alteret, men blev flyttet i forbindelse med restaureringen i midten af 1900 tallet. Også den er skænket af en af kirkens præster og opstillet i 1586, 50 år efter reformationen. Den hører altså ikke den katolske tid til og bruges ikke som skriftestol, men indeholder blandt andet vaskefad og håndklæde til brug før nadveren. Der er dog næppe tvivl om, at skriftestolen har tjent sit oprindelige formål i mange år efter reformationen og dermed virkeliggjorde ordene midt på døren: ” Hvilke I forlade Sønder/ Dem ere de forladne. ” | |
 |
Prædikestolen
er fra begyndelsen af 1600- tallet og
stod indtil restaureringen i sydsiden.
En lille træfigur, som står på lydhimlen mellem to engle, forestiller Sct. Cathrinæe om hvem der fortælles, at hun led martyrdøden i år 307 efter først at være blevet trillet ned ad en høj skrænt bundet til et vognhjul. Det formodes, at figuren oprindeligt har udsmykket en altertavle, og det vides, at hun er den ældste udsmykning i kirken. Selve prædikestolen har fire hovedfelter, som hver især holder en prædiken: Bebudelsen til Maria. Stalden i Betlehem. Omskærelsen. Dåben i Jordanfloden. I midten står INRI: Jesus Nazaret, konge jødernes, og på hver side står parvis de fire evangelister:Mathæus, Markus, Lukas og Johannes. De fire små felter øverst og nederst har hver sin indskrift. En af dem er usynlig for menigheden nede i kirken, men øjensynlig for præsten fra hans stol ved alteret. Med den kan han gå på prædikestolen og forkynde det glædelige budskab ” Vær frimodig, søn, dine synder forlades dig. ” |
|
 |
||
 |
Af bænkegavlene er de to forreste i sydsiden fra 1648 og viser, at de har tilhørt en stol indrettet til en af kirkens præster, ligesom man på nordsiden kan se gavlstykkerne fra en ældre degnestol. |
 |
 |
Klokkestabelen er opstillet i forbindelse med den sidste restaurering og erstatter et spir på kirken. |
 |
 |
På kirkegården
findes 3 gravsten af granit udført af den lokale kunstner Niels Hansen
Jakobsen, hvis værker og en mindestue kan ses på Vejen kunstmuseum. Den
største gravsten står opstillet sydvest for kirken og bærer indskriften:
” Jeg er vintræet, I er grenene. !”
Læs mere om
|
|
|
En mere detaljeret omtale af kirken findes blandt andet i ” Brørup sogns historie ” og ” Danmarks kirker. ” Niels T. Christensen |
||
