Johanneskirkens historie

Inventaret består af bejdset fyrretræ.

Altersølvet er fra 1925 og meget enkelt.

Det samme gælder døbefonten, som er udhugget og skænket til kirken af en lokal stenhugger. Til forskel fra de ældre fonte er den kun udhulet til at bære dåbsfadet, da man i 1925 for længst var gået bort fra dåb ved nedsænkning i fonten.

Orgelet er fra1975 og har ti stemmer, to manualer og pedal.

Klokken, som er fra 1924,bærer indskriften:” Kalder på gammel og på ung, mest dog på sjælen træt og tung, syg for den evige hvile. ”

Alteret. Det, der falder mest i øjnene, når man træder ind i Johanneskirken, er udsmykningen over alteret: Et kors forgyldt af påskemorgensolens stråler med et Jesusmonogram i midten: ” Jesus, mennesket, frelseren ! Det symboliserer alle tre højtider på én gang: Julen med stjernen over Betlehem. Påsken med korset og påskemorgensolens stråler. Pinsen med de små stråler på den ydre ring, som symboliserer Helligåndens komme som tunger af ild.

Der står ikke noget over eller under, men der kunne med salmens ord have stået: ” Langfredag var en bitter dag, men skøn var påskemorgen. ”

De er mange de gange, hvor alterudsmykningen har båret en begravelsesprædiken eller en påskegudstjeneste, fordi den siger, hvad der er at sige om liv og død under korsets tegn og påskemorgensolens stråler.

Selve alteret kan være klædt forskelligt på, men det smukkeste er alteromhænget fra midten af halvfemserne udarbejdet af en lokal kunstner efter at menighedsrådet havde gjort flere forgæves forsøg på at løse opgaven.

Ved udgangen står et kirkeskib, som undertegnede fandt på kirkeloftet i en miserabel stand med knækkede master og forrevne sejl. Tanken var oprindeligt, at det skulle have sin plads i konfirmandstuen, men det endte i kirken efter et stort restaureringsarbejde.

Efter opstillingen i kirken fulgte en heftig debat fyldt af modstridende meninger om skibets fortid.

Nogle kunne bestemt huske, at det før havde hængt i kirken, mens andre hævdede, at det stammede fra Brørup gl. kirke, hvor man med lige så stor sikkerhed selv havde set det søndag efter søndag.

Dertil kom en historie om, at de skulle være et hobbyarbejde, som en fængselsfange havde udført og skænket til kirken.

Det er aldrig blevet definitivt fastslået, hvor skibet stammer fra og hvor det eventuelt har været ophængt, men det står fast, at det nu befinder sig i Johanneskirken og fortæller om menneskelivet som en sejlads mellem de ” to havne bekendte af navne, den ene vor vugge, den anden vor grav. ”

En mere detaljeret omtale af kirken findes blandt andet i ” Brørup sogns historie ”og” Danmarks kirker. ”

Niels T. Christensen